blog posts

Voksne med angst

Voksne med angst

Katrine er 41 år og en af de 350.000 danskere som lider af angst. Katrine får angst, når hun skal være alene.

Hver dag planlægger Katrine, så hun på intet tidspunkt kommer til at være alene hjemme. Katrines krop reagerer voldsomt når hun er alene hjemme. Hun får trykken for brystet, ryster, får svært ved at trække vejret og føler hun skal besvime.     

Når hendes mand ikke er hjemme, inviterer hun veninder hjem hver eneste aften og hun sover sammen med hendes børn. Nogle gange er det så svært for Katrine at være alene, at hendes svigermor kommer og overnatter.

Når Katrine er alene med børnene, er hun fraværende, fordi hun hele tiden tænker på, frygter og mærker efter, om der er et angstanfald på vej. Hun har svært ved at føre en samtale, da tankerne og frygten i hende fylder så meget, at hun har svært ved at lytte.

Uanset om du som Katrine har angst for at være alene hjemme, eller du er påvirket af en anden angstlidelse, så vil du sikkert kunne genkende symptomer som kvalme, svimmelhed, koncentrationsbesvær, bekymringer der kører i ring, hjertebanken, snurren i læber og hænder.

Skønt Katrine oplever, at angsten varierer i omfang, er det meget belastende og tapper hende dagligt for energi.

Jeg har beskrevet de forskellige angstlidelser på følgende artikkel Klik her

Symptomer på og årsager til angst

Uanset hvilken angst du har, så oplever de fleste meget ubehagelige fysiske symptomer i forbindelse med angst – kroppen kan reagere med rysten og trykken for brystet, og man mærker en lyst til at flygte, og en frygt for, at der indtræder en uoprettelig katastrofe, hvis ikke du kommer væk fra situationen.

Det er derfor helt naturligt, at du vil forsøge at undgå at opleve det igen. Du vil forsøge at undgå bestemte steder, begivenheder og situationer forbundet med angstsituationen, fordi du frygter, at din krop reagerer og, at der vil ske forfærdelige ting for dig eller andre. Du forsøger at være på forkant og foregribe situationer, der kan udløse din angst. Din frygt for angsten, kan fylde meget i din hverdag.

Du kæmper for ikke at komme i en situation, der udløser angsten. Du oplever sikkert også, at uanset hvor meget du kæmper for at undgå angsten, så kan du ikke forhindre den i at komme. Angsten har taget magten.

Sådan hjælper jeg dig af med din angst

For at forstå din angst, er det vigtigt, at vi taler om hvordan din krop og tanker reagerer på angsten. Så snart du arbejder med dine tanker, dine strategier og dine overbevisninger, har du lettere ved at slippe angsten og handle på nye måde. Du vil altså kunne håndtere din angst med nye handlemåder og strategier.

Katrine troede hun havde fuldstændig styr på, hvorfor hun reagerer og brugte strategier i et forsøg på at undertrykke angsten. Nogle gange oplevede hun, at det hjalp i kort tid og andre gange, at det kom tilbage med en så voldsom kraft og styrke, at hun blev bange for, at der ville ske hende noget voldsomt.   

Under terapien går vi sammen på opdagelse i din måde at reagere på i angstsituationen. Hvad sker der i kroppen, hvad tænker du, og hvad gør du. Når vi ved det, kan jeg allerede efter første samtale, give dig konkrete øvelser med hjem, så du kan arbejde med angste og begynde en positiv ændring hos dig selv.

Når din krop og hjerne frygter og reagerer på bestemte situationer, så kan det ændres. Det kan ske ved en slags omprogrammering ved at træne og øve nye sandheder, så din krop og hjerne ikke længere oplever frygt. Øvelserne er ikke svære, og med min viden i metakognitiv terapi guider jeg dig gennem hele forløbet.

Du husker redskaberne resten af livet

Noget af det fantastiske ved metakognitiv terapi, er de simple redskaber, metaforerne og øvelserne. De er genkendelige, lette at huske og anvende i alle tænkelige situationer. Du får redskaber, som du vil kunne anvende resten af livet. Når du øver dig hjemme mellem hver samtale, vil du meget hurtigt mærke en positiv forandring.

De mest effektive terapiformer mod angst

Med kognitiv og metakognitiv terapi vil du hurtigt opleve en forandring hos dig selv.

Sammen ændrer vi den måde du håndterer din angst på og hvor meget tid du bruger på at undgå, frygte eller opleve angstanfald.

Du har sikkert allerede brugt lang tid og megen energi på at forsøge at undgå din angst, på at berolige dig selv, og på at få din angst til at forsvinde. Gå ikke og vent på, at det forsvinder af sig selv. Du kan via terapi skabe store forandringer hos dig selv, så din angst reduceres markant eller helt forsvinder.

Min erfaring med behandling af angstlidelser hos børn og voksne

Jeg er certificeret terapeut inden for kognitiv og metakognitiv terapi for børn og voksne med angst.

Jeg har haft adskillige samtaler med børn og voksne siden jeg startede Open Mind i 2015. Mange af disse samtaler har handlet om angst.

Jeg ved derfor hvordan angst påvirker hverdagen, uanset om det gælder børn, unge eller voksne og deres familier. Det kan være invaliderende at have angst, uanset om det er panikangst, forbier, generaliseret angst, socialangst, OCD eller angsten for at skade sig selv eller andre.

Kontakt Open Mind via understående formular eller kontakt os via telefon.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *