Gruppeforløb

Børn & unge med angst

 

Gruppeforløb for børn & unge med angst

Aldersgruppe 10 – 14 og 15 – 19 år

I et gruppeforløb hos Open Mind er vi altid en lille gruppe på max 6 deltagere, da det skal være trygt at deltage i forløbet.

For de 10 – 14 årige:

I vil som forældre under hele forløbet være aktivt deltagende og vil få at vide, hvad jeres børn arbejder med og hvordan I som forældre støtter jeres barn bedst muligt. Derfor vil vi altid invitere jer forældre ind de sidste 20 minutter, så I introduceres for de samme strategier og metoder og anvender de samme ord som jeres barn har lært i forløbet.

Vi ved, at børn med angst ofte søger beroligelse, bekræftelse og trøst hos deres forældre. Vi ved også, at børn ofte får ondt i maven eller andre gener, der gør det vanskeligt for dem at komme i skole. Det er ikke rart som forældre at være vidne til, og ikke at kunne hjælpe sit eget barn. Opmuntring, trøstende ord og gode råd virker kun ganske kortvarrig og forsøg på at tænke positivt virker heller ikke i situationer med angst.

For de 15 – 19 årige:

Her inddrager vi forældrene i det omfang de unge giver lov til det. Det er vigtigt, at der skabes en fortrolighed og åbenhed i gruppen. Vores erfaring er, at forældrene stadigvæk kommer til at spille en vigtig rolle i forløbet. 

Vi afslutter ikke hver gang med at invitere forældrene  ind. Her forventer vi, at de unge selv har lyst til at fortælle jer forældre hvad de arbejder med og øver sig på.

Lad gruppeforløb være løsningen

Fordelen med et gruppeforløb fremfor individuelle samtaler er, at børnene oplever et fællesskab, hvor man ikke er alene. At andre børn har det på samme måde, og at de i gruppen finder fælles styrke og løsninger sammen.

I forløbet vil de kunne spejle sig i de andre deltagere og opleve, at de langt fra er alene med deres tanker og reaktioner på angsten. De vil opleve, at dem der er med i gruppen, har mange af de samme udfordringer.

Vi vil i gruppeforløbet blandt andet arbejde med følgende:

  • Hvordan de håndterer bekymringstanker og grublerier
  • Sammenhængen mellem kropslige reaktioner, tanker og adfærd
  • Metoder til hvordan de møder angsten og tør slippe angsten
  • Kende forskellen mellem katastrofetanker og almindelige tanker
  • Hvad de kan gøre i stedet for at fokusere på angsten
  • Hvordan de kan slippe tankerne, når de skal falde i søvn
  • Vejrtræknings- og afslapningsøvelser
  • Hvordan de let kan huske og anvende de nye strategier
  • Andet som gruppen ønsker vi berører

Vi terapeuter styrer forløbet, og møder jeres barn med nærvær og omsorg og jeg trækker på mine mange års erfaring som lærer.

Under gruppeforløbet lærer børnene at give slip på deres bekymringer og de lærer, hvordan de kan handle når kroppen reagerer, samt hvordan de kan falde i søvn om aftenen.

Den forståelse og indsigt er nødvendig for at de kan reagere og håndtere kroppens reaktioner og deres bekymringstanker på en helt ny måde.

Under hele forløbet er de sammen med jævnaldrende børn, der har samme udfordringer.

Rammerne for gruppeforløbet er hyggelige og rare. Stemningen er let, og ingen skal føle sig presset eller udleveret. Det skal på alle måder være rart at deltage i gruppeforløbet.

Hvorfor er gruppeforløb effektivt?

Et gruppeforløb får deltagerne til at føle sig mindre ensomme og alene med deres problemer.

Det, at de kan spejle sig i og nikke genkendende til nogle af de problemstillinger og historier vi fortæller og som de selv har mulighed for at bidrage med, er én af de store årsager til, at terapeutisk gruppeforløb er så effektiv.

Vi spejler os alle sammen konstant i vores omgivelser. Når de derfor møder andre, der på nogle områder ligner dem selv med de udfordringer, de går rundt med, så vil det have indflydelse på den måde de ser og forstår sig selv på og det vil have indflydelse på den måde de arbejder med at slippe deres angst.

I gruppeforløbet vil de opleve, at de andre forstår og selv har oplevet nogle af de udfordringer jeres barn står med.

Metoder der anvendes i forløbet

Vi anvender metakognitiv terapi i forløbet. I den metakognitive terapi, som har vist sig at være meget effektiv i forhold til blandt andet angst, arbejder vi mere med, hvad du stiller op med dine tanker og mindre om indholdet.

Den metakognitive metode er yderst skånsom, da den ikke arbejder med at fremprovokere smertefulde følelser. Så snart jeres barn har lært principperne i den, er den nem at anvende.

Der er en korttids og meget effektiv behandlingsform, hvor vi inddrager mange metaforer og børnene er aktivt med i hele forløbet.

Forældreworkshop og familiesamtale

Som en del af forløbet indgår en indledende og fælles forældreworkshop samt en individuel forældresamtale.

Workshoppen klæder jer forældre på til at forstå og støtte jeres barn under gruppeforløbet.

Efter gruppeforløbet inviteres I forældre til en individuel samtale med jeres barn. Her taler vi om, hvordan I bedst kan hjælpe og støtte netop jeres barn fremadrettet. Vi inddrager barnet i hele processen.

Praktisk information

Gruppeforløb

Gruppeforløbet er for børn  mellem 10 og 14 år eller 15 – 19 år

De første 4 gange mødes vi én gang om ugen. De sidste 2 gange mødes vi hver 14. dag.

Pris

  • 6 x 2 timer
  • Fælles forældreworkshop på 1 time (kun for 10  – 14 år)
  • 1 individuel opstart samtale (Kun for 15 – 19 år)
  • Individuel familiesamtale på 1 time

Samlet pris for hele forløbet kun kr. 3.995.-

Tilmelding

Vil du høre mere om gruppeforløbet for børn og unge med angst, så ring til Open Mind v/Pia-Emile Brozek på telefon 61 16 80 40.

Du kan tilmelde dit barn ved at ringe eller at sende en kort mail til [email protected] med angivelse af ”TILMELDING BØRN MED ANGST GRUPPEFORLØB” i emnefeltet, så sender jeg en tilmeldingsformular.