De fleste mennesker har tillært sig nogle dårlige vaner. Det gælder fx når vi er stressede, kede af det eller ikke kan overskue dagen eller bestemte situationer. Der er tale om mestringsstrategier eller det, som også kaldes for coping-strategier, som kan virke meget logiske og fornuftige for den enkelte.

Dårlige vaner er ikke nødvendigvis et problem, og nogle vaner lever vi bare med eller accepterer.

Hvis du i forvejen er udfordret på grund af smerter, har Autisme, ADHD eller andre ting der gør, at hverdagen opleves mere udfordrende, så har du en større risiko for, at anvende coping strategier til at håndtere dine følelser.

Hvilke dårlige vaner taler vi om?

Der kan være mange forskellige vaner, jeg vil her kort komme ind på nogle af de mest almindelige vaner.

Sukker, salt og fedt

Måske er du en af dem der tyr til sukker, salt eller fedtholdige madvarer. Med disse madvarer stimulerer du din hjerne ekstra meget. Den udløser stoffer i din hjerne, der kan gøre dig glad, mere energisk, tilfreds, virker smertestillende og beroliger dig. Det er derfor meget fristende at ty til disse madvarer.

Puffbars, energidrik og snus

Indtager du Puffbars som er forklædt med en dejlig smag af noget sødt og indeholder nikotin, der ligesom sukker, salt og fedt, kan få din hjerne til at udløse stoffer, der giver en umiddelbar belønning eller velvære.  

Energidrik kan give dig en oplevelse af, at du er mindre sårbar og mere risikovillig.

Både Puffbars, energidrik og snus er stærkt vanedannende, og kan blandt andet give søvnløshed og angst. Og det er heller ikke uvæsentligt, at nikotin er skyld i ca. hver 4. dødsfald i Danmark.

Se eventuelt dette 6 minutters indslag fra DR:  https://www.dr.dk/nyheder/indland/puff-bars-og-nikotinposer-er-populaere-blandt-unge-men-hvor-farlige-er-de

Når dine strategier tager overhånd

Indtag af mad, snacks eller andre uhensigtsmæssige vaner behøver ikke at være et problem, men hvis det tager overhånd, og hvis dine strategier ændrer sig fra at være en forkælelse en gang imellem, til at blive en nødvendighed for dig, så skal du være opmærksom, da det her ændrer sig fra at være nydelse og forkælelse til ikke længere at gavne dig eller gøre noget godt for dig, tvært imod.

Dine coping strategier ændrer sig fra at gøre noget godt for dig, til at være en byrde og en belastning. De fleste fortsætter med coping strategierne og indfører endda flere coping strategier for at komme væk fra de ubehagelige følelser, der nu er forbundet med de dårlige vaner.

Hvordan du slipper dine dårlige vaner

Det første vi skal se på, er hvornår trangen til stimuli opstår. Her er nogle eksempler som du måske kan nikke genkendende til. Det kan også være, at din trang opstår i andre situationer.      

Hvornår opstår trangen til stimuli?

• Om eftermiddagen
• Når jeg er træt
• Når jeg bliver vred
• Når jeg føler mig ensom
• Når jeg mangler omsorg
• Når jeg er ked af det.
• Når jeg skal præstere noget
• Når jeg undertrykker sult
• Når andre stiller krav til mig
• Når jeg stiller krav til mig selv

Vi skal altså ind og finde ud af, hvad årsagen til dine dårlige vaner er.

1. Herefter skal vi undersøge om du kan ændre dine rutiner og erstatte dine coping strategier med nogle, der er mere hensigtsmæssige, og som ikke ender med at give dig en dårlig følelse.

• Vi kigger på hvad den dårlige vane gør for dig. Hvad er det den stimulerer hos dig? Er det at skulle tygge på noget, lugte, smage, mæthedsfølelse eller noget helt andet.

• Herefter kigger vi på hvordan vi kan snyde hjernen ved at erstatte den dårlige vane med en god vane.

En uhensigtsmæssig vane kan være at skulle fylde din mave og føle dig helt mæt – den følelse kan måske erstattes med gulerødder eller andet som også mætter, men hvor du ikke spiser samme mænge, og som ikke er vanedannende på samme måde. 

Hvis du skal have noget i munden, kan tyggegummi, et bolsje eller en gajol måske være en god erstatning.

• herefter laver vi en plan for hvordan og hvornår du kan implementere de nye vaner hurtigt, nemt og ligetil i din hverdag.

Dette er opstarten på hvordan, jeg kan hjælpe dig med at slippe uhensigtsmæssige coping strategier og få bevidsthed om, hvorfor de opstår og viden om, hvad du kan gøre i stedet for og hjælp til at holde fast og komme i mål med at slippe nogle af dine coping strategier.

Jeg håber, at mit indlæg her har hjulpet dig, med nogle svar på dine spørgsmål. Hvis du har brug for mere hjælp, så kontakt mig.

Jeg tilbyder altid gratis 10 min telefonisk rådgivning før opstart af samtaler.