Hjælp mod angst

Få viden og værktøjer til at hjælpe dit barn, din partner eller andre, der er tæt på dig, i forhold til deres angst.

Angst er ikke rationelt

Da angsten ikke er rationelt, kan du ikke bare tale til fornuftigt eller logikken, når du taler til en der har angst.

Angsten kan være vanskelig at forstå eller at sætte sig ind i, når man ikke selv har prøvet det.

Personen med angst, kan ikke bare tage sig sammen, så hvordan kan du så hjælpe?

Det kan være vanskeligt at vide, hvad du skal gøre

Angsten kan komme til udtryk på mange forskellige måder. Det kan både være psykisk og fysisk. Uanset hvordan den kommer til udtryk, så er hjælpen den samme.

Bevar roen

Når dit barn eller anden pårørende får angst er det vigtigt, at du bevarer roen. Ro smitter, og det gør det modsatte også.

Hjælp med vejrtrækningen

Forsøg at få den angstramte til at trække vejret roligt.

Giv angsten mindre opmærksomhed

Ved at give angsten mindre opmærksomhed, kan du være med til at skabe ro og lindre symptomerne.

Accepter at angsten er der

Vær åben og accepter, at angsten er der, og uden at give den opmærksomhed eller at være bange for den.

Vis omsorg

Vær blid i stemmen og vær til stede i nuet, det er den bedste omsorg du kan give en angstramt.

Opsøg viden

Få viden omkring angsten og hvordan I kan slippe af med den. Jeg skriver bevidst I, da min oplevelse er, at pårørende langsomt selv begynder at frygte, at ens barn eller partner får et angstanfald.

Hvad er angst?

Angst kan påvirke den der har angst fysisk med en eller flere af følgende symptomer:

Ondt i maven, hjertebanken, åndenød og hyperventilation, rysten, svedeture, trykken for brystet, svimmelhed samt følelse af at fryse eller omvendt at have det for varmt.

Er frygt og angst det samme?

Frygt og angst er beslægtede følelser, men er ikke det samme.

Frygt er en kortvarig reaktion på en umiddelbar trussel eller fare, mens angst er en mere vedvarende følelse af bekymring og nervøsitet, ofte uden en specifik årsag.

Frygt er mere håndgribelig og kan udløses af en specifik situation eller påvirkning, mens angst ofte er mere diffus og generel. Men begge følelser kan være meget ubehagelige og påvirke vores mentale og fysiske velvære.

De fleste laver undgåelses adfærd

Det er fristende at undgå de situationer eller ting, som kan udløse angst, da man fejlagtigt kan tro, at man kan håndtere angsten ved at undgå den. Problemet er, at du ikke lære at håndtere angsten, og du lærer heller ikke at reducere angsten – tvært imod. Jo mere du indretter dig efter angsten, desto stærkere og mere styrende bliver den. Det er derfor vigtigt, at få de rigtige redskaber til hvordan du kan håndtere angsten, hvis du vil slippe af med eller mindske den.   

Sikkerhedsadfærd

Her har personen med angst skabt nogle regler for sig selv i forhold til hvad han eller hun kan og stadigvæk undgå angsten. Mange børn med angst kan ikke sove alene, men kan godt falde i søvn hvis mor eller far sidder i værelset sammen med dem. Voksne med bil kan måske kun køre bil eller handle ind, hvis der er en anden sammen med dem i bilen eller i supermarkedet.

Hvor mange har angst?

I Danmark er der lavet undersøgelser der peger på, at der er ca. 5 procent børn og 7 procent voksne, som har angst i mere eller mindre grad.

Hvilke konsekvenser angst kan have

Angst kan have en række konsekvenser, både fysisk, emotionelt og socialt. Nogle af de mulige konsekvenser inkluderer:

• Angst kan føre til en række fysiske symptomer som hjertebanken, svedeture, åndenød, muskelspændinger og fordøjelsesproblemer.
• Angst kan føre til følelser af frygt, nervøsitet, irritabilitet, tristhed og følelsesløshed. Det kan også påvirke selvværdet og selvtilliden negativt.
• Angst kan føre til social isolation, da personer med angst ofte undgår sociale situationer eller sociale interaktioner på grund af frygt og bekymringer.
• Angst kan have en stor indvirkning på en persons livskvalitet og evne til at fungere i hverdagen. Det kan påvirke arbejdspræstation, relationer og personlig trivsel.

Langvarig angst kan øge risikoen for fysiske helbredsproblemer som søvnløshed.

Hvordan foregår behandlingen mod angst hos Open Mind?

Det er vigtigt at søge hjælp og behandling, hvis man lider af angst.

Metakognitiv terapi mod angst fokuserer på at identificere og ændre de skadelige tankemønstre og adfærdsmønstre, der opretholder angst.

I terapien hjælper vi dig med at blive bevidst om dine egne tankemønstre og bruge metakognitive strategier til at håndtere og regulere angsten mere effektivt.

Metakognitiv terapi er effektiv til behandling af angst, fordi den fokuserer på at ændre de underliggende årsager til angst frem for at lindre symptomerne midlertidigt. Terapien hjælper den angstramte og eventuelle pårørende med at udvikle sunde strategier til at håndtere angst og forebygge tilbagefald i fremtiden.

Den metakognitiv terapi er baseret på evidensbaserede metoder og teknikker, der har vist sig effektive til behandling af angst. Terapeuten arbejder tæt sammen med personen for at identificere og udfordre negative tanke- og adfærdsmønstre og hjælper med at opbygge mere hensigtsmæssige tanke- og handlemønstre.

Alt i alt kan metakognitiv terapi være en effektiv behandlingsmetode for mennesker, der lider af angst, da den fokuserer på at ændre de underliggende årsager til angst og bygge sunde og adaptive coping-strategier.

Jeg håber, at mit indlæg her har hjulpet dig, med nogle svar på dine spørgsmål. Hvis du har brug for mere hjælp, så kontakt mig.

Jeg tilbyder altid gratis 10 min telefonisk rådgivning før opstart af samtaler.  

Eller du kan booke en tid her