blog posts

Hvordan i bedst forstår og samarbejder med jeres teenager

Teenager gør hvad de vil

Hvad kan man gøre, når teenageren smækker med døren, pludselig tager afstand, ikke længere værdsætter, konstant er vred og ikke tåler grænser, ikke rydder op, spiller for meget pc og går alt for sent i seng? Bare for at nævne nogle af de udfordringer, forældre står med, når de har en teenager i huset.

Det er frustrerende som forældre, når teenageren ikke længere viser den mindste respekt, og det kræver meget, ikke at blive påvirket af, at ens store børn har fået denne uforklarlige adfærd.

Som forældre kan man blive helt forpinte og magtesløse. Ideen om at være gode og værdifulde forældre, fungerer ikke længere. Det kan ske, at I begynder at bebrejde teenagerens manglende respekt, og ofte opstår der skænderier om hvilke regler, der gælder i hjemmet.

Hvordan overlever man så en teenager i huset?

Husk på, at det er en udfordring for såvel forældre som teenageren selv. Det er dog ikke en umulig opgave at komme tættere på hinanden. Det første I kan gøre, er at få en grundlæggende forståelse for, hvad det er, der foregår inde i teenagerens hoved, hvis der da overhovedet sker noget derinde? Jeg vil forsøge at forklare det kort og enkelt.

”Blame it on the brain” er et udtryk, som er kendt fra hjerneforskning i teenagehjernen. En teenager er i gang med en stor udvikling af den del af hjernen, der kaldes frontallapperne. Det er det, der gør, at teenageren begynder at opfører sig anderledes end normalt. Det er det som gør, at teenagerne ikke ved hvordan, de bør opføre sig, eller hvordan deres adfærd virker på andre. Evne til at organisere, have overblik, have en fornemmelse for timing, impulskontrol og dybere refleksion, kan I teenageforældre sikkert nikke genkendende til, kan være en mangelvare hos de unge mennesker. Vigtig viden i denne forbindelse er, at den del af hjernen først er færdigudviklet, når de unge er op i 20’erne, så allerede her, kan man starte med at nedjustere forventningerne til teenageren.

Alle mennesker, både børn og voksne, reagere med frustration eller vrede, når ikke de føler, de bliver hørt, eller når de oplever, at de ikke længere er værdifulde for deres nærmeste. Nogle reagere ved at rette vreden indad, andre udad. Det er ofte det der sker mellem forældre og deres teenagebørn. Begge parter er frustrerede, følelserne er på sit højeste, og vreden kommer til udtryk på forskellig vis, og situationen bliver uløselig. Jo længere denne frustration og vrede få lov at sidde i kroppen, des længere bevæger I jer fra hinanden og konfliktoptrapningen fortsætter. Det blive opsliddende og uudholdeligt for alle parter.

Familien ønsker at ændre på det, men hvordan?

Det første I forældre kan gøre, er at træde lidt tilbage. Se på familien udefra. Lav eventuelt ”husråd”, hvor I aftaler møder med hele familien. Under et ”husråd” gælder bestemte men enkle regler. Alle familiemedlemmer har lige meget ret til at blive hørt og blive taget alvorligt. Under et ”husmøde” kan I eksempelvis starte mødet med en runde hvor I anerkender hinandan, ved at fortælle hvad det enkelte familiemedlem gør godt og er god til.

I kan beslutte, at hvert familiemedlem må have 1 – 2 ønsker til hvert husråd. Disse ønsker tages alvorligt og diskuteres på lige fod med alle familiemedlemmerne. Er det realistisk, økonomi, hvem skal have ansvaret og så videre. Alt afhængig af, hvilket ønske der bliver taget op.

Jeg har erfaring med, at mange familier er lykkelige for deres ”husråd”, ikke overraskende, viser teeangerne stor glæde ved disse husråd, da de føler sig hørt og har indflydelse. De får ejeskab til det, der bliver vedtaget på husrådene. Det gør en kæmpe forskel i familien. Her kan I forældre vise, at I respektere den unges selvstændighed, og at I tør stole på og overlade ansvar til Jeres teenager.

En vigtig pointe er, at teeanageren skal komme med konkrete løsningsforslag på dagligdags problemstillinger. Her skal forældrene være med på at prøve tingene af (alle forsøg er bedre end ingen). Når det lykkes, bliver problemet løst, og samtidig er teenageren vokset med sin indflydelse og føler ansvar for sin egen løsning.

Alle familier er forskellige, hvis husråd ikke er den rigtige løsning for netop Jeres familie, så er der andre løsningsmuligheder for at opnå en mere harmonisk familie. Det vigtigste er, at løsningen føles rigtigt for jer, at I går 100 procent ind i det og står fast når I først har besluttet jer.

Husråd er en af mange mulige løsningsmuligheder, men der findes mange andre værktøjer. Coaching kombineret med værktøjer hjælper ikke kun med teenager problematikken, men også mange andre udfordringer i familien. En professionel coach hjælper jeg med at se nye muligheder, skabe forandringer og faciliterer jer gennem processen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *