ensomhed, føler mig ensom, gruppeforløb, hvordan får jeg venner, ønsker venner, Svært ved at få venner, trist og alene

Kom ud af ensomheden i fællesskab med andre

Gruppeforløb for unge mellem 14 – 24 år

Mange unge døjer i dag med ensomhed, især oven på de sidste to år med nedlukninger og isolation. Det kan tære hårdt på én at føle sig ensom. Det er nok de færreste som vil gå gennem deres liv og aldrig have følt sig ensom, men det er ikke en situation, som du skal være i konstant.

Hvis din ensomhed har stået på i længere tid og føles permanent, så er det på tide, at du får hjælp, så du kan komme videre og få glæden tilbage i dit liv!

For unge mellem 14 – 24 år

  • Er du røget ned i en ensomhedsspiral?
  • Har du svært ved at komme ud af ensomheden igen?
  • Føler du, at du er mere ensom end andre?
  • Kunne du godt tænke dig at møde andre unge der har det som dig?
  • Vil du gerne få hjælp og støtte til hvordan det kan lykkedes for dig?

Det kan du ved at tilmelde dig vores gruppeforløb for unge mellem 14-24 år.

I det forløb kombinerer vi en række forskellige mentale, kreative og fysiske aktiviteter, som styrker dig i at hvile i dig selv, genkende dine stærke sider, giver dig en større selvtillid og mere overskud i hverdagen.

Ensomhed er mere end ’bare’ at være alene

Det kan være ensomt ikke at kunne dele sine tanker og følelser med andre, og ensomhed handler om mere end ’bare’ at føle sig alene i fysisk forstand. Man kan sagtens kæmpe med ensomhed, selvom man er omgivet af mennesker og derfor måske ikke føler, at man burde være ensom.
Ensomhed handler om at føle sig ufrivilligt alene, og det første skridt for at komme ud af ensomheden er at anerkende, hvordan man har det. Det er vigtigt at være overbærende med sig selv og forstå, at ens følelser er naturlige, og at der er hjælp at hente. Det er ikke en tilstand, du behøver at kæmpe med alene.

Ensomhed gennem længere tid kan påvirke og følges ofte ad med:

  • Manglende koncentration
  • Generel tristhed
  • Stress og indre uro
  • Manglende motivation i hverdagen
  • Lavt selvværd
  • Fysisk utilpashed

Hvad gruppeterapi kan gøre for dig

I gruppeterapien møder du andre, som går og døjer med mange af de samme følelser som dig. Her er det en hjælp først og fremmest at møde andre, som er ligesindede, og i fællesskab at kunne tale åbent om, hvordan man har det og uden at føle sig dømt eller forkert.

Sammen støtter vi dig og hinanden, og vi sørger for trygge rammer, sjov, fordybelse og at ingen presses ud i noget, de føler sig utilpasse med.

Overvældende at møde nye mennesker

I gruppeterapien laver vi en masse aktiviteter, såsom at lave mad, bevæge os og spille spil. Det giver os noget at tale om og noget at grine af. Hos Open Mind ved vi godt, at det kan være overvældende at møde nye mennesker og dele ud af sine inderste følelser og skrøbeligheder, men når I laver noget sammen og lærer hinanden at kende, bliver det hele meget nemmere.

Svært ved at danne venskaber

Hvis du har svært ved at danne venskaber og bøvler med generthed, kan du her koncentrere dig om at være sammen med andre og finde ud af hvilke slags venskaber, du har brug for, og hvordan du kan danne dem.

Få opbygget dit selvværd

Sammen lærer I at bryde den negative spiral og de negative tanker, der kan følge med at føle sig ensom.

I får opbygget jeres selvværd og vil komme bedre i balance med jer selv.

Få balance mellem krop og sind

Vi vil også fokusere og tale om, hvordan man får opbygget en sund og god livsstil, så både jeres krop og sind er i balance. Her vil fokus blandt andet være på kost, søvn og ikke mindst, hvilke værktøjer der vil kunne hjælpe jer med at bryde negative tankemønstre.

Hos Open Mind hjælper vi og giver jer mentale værktøjer, som I kan bruge på længere sigt, så hvis ensomhedsfølelsen en dag skulle vænne tilbage, så er I beredte og godt klædt på til bedre selv at kunne tackle den og komme ud af den.

Du kan kontakt os allerede i dag for at høre mere. Vi starter op torsdag d. 18. august kl. 16 – 18 i Roskilde

Pris for at deltage er 3.900.-

Vi glæder os til at se dig!

Open Mind   Anne og Pia-Emilie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *