Lad ikke vintertrætheden tage styringen.
Når du mærker vintertrætheden
Det behøver ikke kun at være i de mørkeste måneder på året, at du mærker vintertrætheden. Mange mærker det allerede når sommeren skifter til efterår, dagene bliver mere grå og kortere og kortere.
Ikke den samme energi
Vi føler os mere trætte og mange vil også mærke, at deres tanker bliver påvirket. Man bliver lidt mere irriteret, kortluntet og mange orker ikke særlig meget og vil helst sidde i sin egen hule og dovne lidt. Den mørke tid påvirker altså vores psyke og minimere vores overskud.
Spiser du også mere om vinteren?
Typisk spiser vi også mere om vinteren og får lyst til at spise mad der indeholder mere sukker og fedt.
Vinteren kan sætte din energi på et lavt blus
Vintertræthed kan være hæmmende, og gøre det svært for dig at opretholde dine normale rutiner. Men sådan behøver det ikke at være.
Hvad kan du selv gøre for at komme igennem vinteren?
Her er 3 gode råd som vil gøre en stor forskel for dig.
- Gå en tur i dagslys. Det giver dig energi og overskud. Du skal gå selv om solen ikke skinner. Det er selve dagslyset der er vigtigt for dig, så ingen undskyldning for ikke at komme ud på en daglig gåtur.
- Det er nu du skal have lavet få ændringer i din kost og indtag af vitaminer, da maden og vitaminer i den grad også påvirke om du har overskud eller ej.
- Skriv ned på et stykke papir, hvad du godt kan lide at lave. Forkæl dig selv med 3 ting i hver uge.
Hvorfor det er vigtigt at du forkæler dig selv
Selvforkælelse aktiverer lykke endorfiner i din krop, som igen giver dig overskud. De tre ting du forkæler dig selv med kan være fodbad, mødes med venner, massage, fisketur eller noget helt andet.
Det vigtige her er, at det er noget du oplever er forkælelse til dig selv. Den forkælelse du vælger, skal ikke være noget spiseligt.
Få energien tilbage ved at lave simple mål
Jeg vil foreslå, at du sætter dig ned en bestemt dag i ugen, finder 3 ting du vil forkæle dig selv med i den kommende uge og skriv hvilken dag du vil gøre det.
Når jeg vil anbefale dig at gøre det så konkret, så skyldes det, at når du er påvirket af vintertristhed, så er du også ekspert i at skubbe tingene foran dig, ikke at få gjort de ting du gerne ville og opdager tit, at dagen bare forsvandt.
Lav en aftale med dig selv
Når du sætter dig ned og laver en aftale med dig selv om aktivitet og hvornår, så har du indgået en aftale med dig selv og du begynder at glæde dig til at skulle forkæle dig selv.
Lykke endorfiner
Hver gang du har gjort en forkælelsesting får du lykke endorfiner fra selve aktiviteten, men du får det rent faktisk også over sejren i at have overholdt aftalen med dig selv.
Rigtig god fornøjelse.
Har du brug for hjælp til at slippe vinter tristheden
Har du brg for at minimere den tid du bruger på at bekymringer dig og gruble, så er du velkommen til at ringe til os, så kan vi hjælpe dig med effektive redskaber i et metakognitivt forløb.
Har du brug for at vi udarbejder en kostplan der passer netop dig og som indeholder madvarer der gør det let for dig at holde fast i planen, så kontakt os og du er på vej.
De bedste hilsner
Pia-Emilie hos Open Mind