Problembørn findes ikke

Jeg har hørt voksne udtale: ”Barnet er ondt”, ”barnet gør det med vilje”, ”barnet vil bare have opmærksomhed”, ”barnet skaber sig bare”, ”barnet er manipulerende”.

Der er tale om de tilsyneladende uregerlige børn, vi kender fra institutionen, skolen, ser i hverdagslivet og oplever hjemme i familierne. Børn som ofte har en udadreagerende adfærd, hvor man tænker: hold da op, hvad sker der lige her!

I en tilspidset situation i en klassetime, i børnehaven eller der hjemme, reagerer den voksne ofte med frustration og vrede. Der bliver skældt ud og måske straffet med at ”sætte uden for døren” eller ”ind på dit værelse”. Der er også dem, som ignorerer og lader stå til. Barnet får lov til at fortsætte sin mere og mere ”skæve” adfærd, uden egentlig at ønske det.

Skønt det kan være til stor frustration for forældre og lærer, så kommer man aldrig til at hjælpe barnet, hvis man har ovenstående indstilling. Det er muligt, at man med frygt og trusler kan få barnet til at adlyde ordre som en hund, men det er ikke det, der skaber et barn i balance. Griber man det ikke rigtigt an med ro og forståelse, bliver de problemer, der ligger til grund for barnets adfærd aldrig løst.

”Børn gør det rigtige -hvis de kan”. Og ikke ”Børn gør det rigtige -hvis de vil”.

Med dette som udgangspunkt, kan vi møde barnet et helt andet sted. Vi kan interagere med børn med udfordrende adfærd og prøve at hjælpe dem. Det er vigtigt at se på, hvad den bagvedliggende årsag til barnets udfordrende adfærd er. Børn ønsker ikke at få skæld ud, ønsker ikke at være anderledes, eller at gøre andre børn ondt. Børn ønsker inderst inde at blive elsket, være som de andre og være glade og vellidte.

Når nogle børn alligevel har en uadreagerende adfærd skyldes det, at der er et eller andet der ”trigger” barnet. Barnet har nogle problemer der giver sig til udtryk gennem den udfordrende adfærd.

”Bag enhver udfordrende adfærd findes et uløst problem eller en manglene færdighed (eller begge dele)”

Voksne har en stærk tilbøjelighed til at anvende konsekvenser, når barnet har en udfordrende adfærd. Med konsekvenser kan man ikke hjælpe barnet med at løse problemer. Vi skal i stedet for støtte, og oprigtigt ønske, at hjælpe barnet med at finde ud af hvad der trigger, og hvorfor.

Barnet har tilegnet sig en adfærd for at flygte eller undgå noget bestemt. Måske har Oskar og Sophie (bare for at vælge nogle navne) svært ved matematik. Hver gang matematiklæreren træder ind i klasselokalet, vil Oskar og Sophie forsøge at ”overleve” matematiktimen på alle mulige tænkelige måder. Det kan være de nægter at tage matematikbogen frem, laver lyde, afbryder, forsøger at få de andre børn med på at lave sjov, springer rundt, hænger i gardinerne eller noget helt andet. Oskar og Sophie tror på, at adfærden bevirker, at han/hun kan undgå matematik. Og det gør den måske også, men det bevirker samtidig, at deres kamp for at undgå matematik over tid, kan tage til i styrke hvilket igen bevirker, at læreren og klassekammeraterne reagere mere og mere negativt og afvisende overfor Oskar og Sophie.

”Bliv ved med at være rolig og optimistisk og urokkeligt vedholdende ligegyldigt hvad der sker”.

Når et barn er ”oppe at køre”, er det vigtigt, at du som voksen, taler roligt til barnet. Du skal forsøge at berolige barnet ved at lave langsomme bevægelser, tale meget langsomt og i det hele taget meget tydeligt agere roligt og optimistisk. Selv din vejrtrækning skal være langsom og rolig. Dette vil smitte af på barnet, så barnet har lettere ved atter at blive rolig.

”Barnet der har mest brug for at blive elsket, viser det ofte på en uelskelig måde”.

Når Oskar og Sophie er hjemme hos mor og far og bliver bedt om at rydde deres legetøj på plads, kan der opstår tilsvarende adfærd som i skolen, hvor de forsøgte at undgå matematiktimen. Her skal forældrene igen bevare roen. Ikke køre magtkamp som ”du rydder op, og det er lige nu!”. I stedet kan en løsning være at sige ”Oskar og Sophie, vi kan se I har leget rigtig godt med en masse legetøj. Hvad har i leget? Nu er det tid til at rydde op igen”. Her skal forældrene med forståelse og meget rolig stemme stå fast. Forældrene skal være urokkelige, på en ikke magtfuld truende måde. Forældrene fortsætter, uanset hvordan Oskar og Sophie reagerer, med at tale roligt, men urokkelig. Der er ingen udvej, der er ingen trusler, der er kun det, at Oskar og Sophie har ryddet en masse legetøj ud på grund af en god leg, og nu skal der ryddes op igen. Længere er den ikke.

”Børn skal ikke føle sig skyldig, mindre værd eller forkerte. Børn skal føle sig respekteret, vellidt og mødt”.

Når nu vi ved, at Oskar, Sophie og alle de andre børn med udfordrende adfærd kan hjælpes på vej, skal vi så ikke gøre det?

Når børn eller voksne ønsker at finde en person der kan hjælpe dem, så leder de efter en person de føler, de kan stole på. En person som tager sig tid til at lytte til dem. Som stiller de rigtige spørgsmål og oprigtigt ønsker at hjælpe. Identificere problemet, finde måder at løse det på og fastholde fokus på løsningen. I stedet for den udfordrende adfærd, vil barnets adfærd i løbet af kort tid ændres i mærkbar positiv retning.

En professionel coach, der har arbejdet med børn i mange år, har erfaring og metoder til på en rolig og upartisk måde, at finde ind til de problemer der trigger barnet. Gennem samtaler finde og fastholde fokus på løsninger. Forældrene får en værktøjskasse med hjem med redskaber og metoder der kan bruges alt efter hvilken udfordring familien står med. Det er værktøjer, der passer til netop jeres familie og føles rigtigt for jer at bruge.

Kontakt Open Mind via nedenstående formular hvis du kan genkende udfordringerne og ønsker en hjælpende hånd til at løse dem.